Driftsmester
Vil du spille en central rolle i driften af et moderne kraftvarmeværk og samtidig være med til at forme den grønne omstilling?
Hos os får du muligheden for at arbejde helt tæt på driften og vedligeholdelsen af vores biomasse- og gasturbinebaserede kraftvarmeværk, hvor elproduktion, el baseret varmeproduktion, høj driftssikkerhed, teknisk kvalitet og bæredygtighed går hånd i hånd.
Som Driftsmester bliver du en nøgleperson i den daglige drift og optimering af anlægget – med ansvar, indflydelse og mulighed for at sætte dit præg på både processer og udvikling. Samtidig bidrager du aktivt til den grønne omstilling, ikke kun lokalt i Helsingør, men også som en del af Danmarks samlede energiforsyning.
Kraftvarmeværket leverer fjernvarme til flere varmeselskaber – Fra Hornbæk i nord til Hørsholm i syd. Samt el og ydelser til 50 kV nettet. Selskabets primære strategi er at sikre bæredygtige og fleksible produktionsteknologier – med stort fokus på forsyningssikkerhed og forretningsoptimering.
Produktionen af el og varme er baseret på bæredygtig biomasse, og værket spiller derfor en afgørende rolle i den grønne omstilling. Vores visioner for fremtiden er store, og vi arbejder målrettet mod at producere varme, der både har en attraktiv pris og er miljøvenlig. Produktionsporteføljen er i konstant udvikling, og i 2025 tog vi vores første skridt mod el-baseret varme i form af en 30 MW elkedel.
Dine opgaver og ansvarsområder
Som Driftsmester refererer du til afdelingslederen for Helsingør Kraftvarmeværk og bliver en del af et stærkt driftsteam på 12 engagerede kolleger – maskinmestre og faglærte med bred teknisk erfaring.
Du får dine egne tekniske ansvarsområder med leverandørkontakt, budgetter og planlægning af vedligehold
Du får en central rolle i den daglige drift og vedligehold af kraftvarmeværket og arbejder tæt på både el-produktion, procesanlæg, styring og energiteknologi. Stillingen kombinerer hands-on drift med planlægning, teknisk ansvar og mulighed for specialisering.
Arbejdet giver dig indsigt i flere energiteknologier og mulighed for at omsætte teknisk viden direkte til driftssikre og effektive løsninger. Her er der kort vej fra idé til handling, og du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Dine primære opgaver:
- Produktionsplanlægning af varme- og elproduktion (biomasse, gas eller elkedel)
- Daglig drift og vedligehold af kraftvarmeværkets anlæg og systemer
- Teknisk ansvarsområde/speciale, fx biomassekedel eller elkedel – herunder:
- Drift, vedligehold og optimering
- Revisioner og teknisk opfølgning
- Budget- og vedligeholdsplanlægning
- Deltagelse i udvikling og implementering af nye tekniske projekter, herunder el- og procesrelaterede løsninger
- Deltagelse i vagtordning sammen med det øvrige driftsteam
Din profil
Du er maskinmester, maskiningeniør eller elinstallatør – og har lyst til at arbejde helt tæt på driften af et moderne energianlæg. Du kan være erfaren eller nyuddannet; det vigtigste er, at du er teknisk nysgerrig, struktureret og motiveret for at lære.
Du trives med ansvar og har mod på at sætte dig ind i komplekse tekniske sammenhænge, hvor driftssikkerhed, energiproduktion og el-teknik går hånd i hånd. Da du får selvstændigt ansvar for definerede dele af produktionen, er det vigtigt, at du:
- arbejder løsningsorienteret og bevarer overblikket – også når det går stærkt
- kan træffe beslutninger og handle, når driften udfordres
- både kan arbejde selvstændigt og indgå i et tæt tværfagligt samarbejde
Erfaring med el, automatik og styringer og fejlsøgning på disse er en fordel, men ikke et krav – vi vægter lysten til at lære og evnen til at omsætte teori til praksis højt.
Du kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt – da du vil have dialog med kolleger, myndigheder og eksterne samarbejdspartnere, også internationalt.
Formelle krav
- Kedelpassercertifikat A og gasautorisation B-4 (drift af gasanlæg over 135 kW)
- Certifikaterne kan erhverves efter ansættelse, men er et krav for stillingen
- Almindeligt kørekort (kategori B)
- Du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde godkendelsen under hele ansættelsen
- Dette indebærer underskrift af samtykkeerklæring for dig og evt. partner/samlever
- Du indgår i rådighedsvagtordning
- Kraftvarmeværket er fjernovervåget fra Norfors
- Efter oplæring deltager du i vagtordning (pt. ca. hver 6. uge)
- Det forudsættes, at du kan møde på værket inden for rimelig tid
Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, en attraktiv pensionsordning og øvrige ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem KL og relevant fagforening.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til:
- Driftsmester KraftVarme Frederik Thygaard på telefon 24790719 eller frt@fh.dk
- Afdelingsleder KraftVarme René August Bruun på telefon 21121633 eller rab@fh.dk
- HR-ansvarlig Mia Hartzbech på 48405109 eller mih@fh.dk
Vi ønsker at være grundige i vores rekrutteringsproces. Derfor afholder vi altid to samtalerunder, og vi samarbejder med Stein-beck om personlighedstests.
Vi afholder samtaler løbende og med tiltrædelse 1. juli 2026 eller hurtigst muligt.
Helsingør Kraftvarmeværk er en del af Forsyning Helsingør A/S, og ansættelsen er derfor hos Forsyning Helsingør. Kraftvarmeværket hører under forretningsområdet Energi, som også omfatter Forsyning Helsingør Varme A/S, Elektrus A/S (elnetselskab), Forsyning Helsingør Gadelys A/S samt Energisupport.
Forsyning Helsingør er en attraktiv arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø, høj arbejdsglæde og fokus på tværfagligt samarbejde. Medarbejdere tilbydes bl.a. personaleforening, sociale arrangementer, kantineordning og sundhedsforsikring.
Virksomheden er et multiforsyningsselskab, der leverer el, vand og varme samt arbejder med affalds- og spildevandsressourcer i en cirkulær økonomi. Forsyning Helsingør spiller en aktiv rolle i den grønne omstilling, har ca. 215 medarbejdere og en årlig omsætning på omkring 700 mio. kr.
Vil du høre mere om, hvordan det er at arbejde på Helsingør Kraftvarmeværk, kan du læse portrættet af vores Driftstekniker Sigurd og Driftsmester Sasha.
Du kan læse mere om Forsyning Helsingør her og Helsingør Kraftvarmeværk her