Er det naturligt for dig at tage ansvaret for at sætte rammerne, lede fremdriften og gå foran i en projektgruppe, hvor I sammen skal få projekter til at lykkes? Så kan vi tilbyde et udfordrende job i Vand & Spildevand, hvor du hovedsageligt får ansvaret for planlægning og gennemførelse af anlægsprojekter.
Forsyning Helsingør har brug for en erfaren projektleder, der kan varetage planlægning og gennemførelse af opgaver med videreudvikling af spildevandsområdet – herunder klimaprojekter, separatkloakering og byggemodninger samt vandindvinding og drikkevand.
Projektledelse og planlægning
Som projektleder kommer du selvstændigt til at styre projekterne med ansvar for bl.a. planlægning, kvalitets- og tidsstyring, økonomi og faglighed, samt have tæt kontakt med kunder og samarbejdspartnere.
Du deltager i den overordnede analyse og planlægning af opgaver og udvikling af områderne, men din primære opgave bliver – som bygherre - at styre udførelsen af anlægsopgaverne – herunder forberede udbudsmateriale, indhente tilbud, koordinere med driftsafdelingen, eksterne entreprenører, myndigheder og kunder.
En af dine vigtige opgaver er at bidrage til at fastlægge rammerne og udvikle løsningsscenarier i samarbejde med planlægger og med hjælp fra projektejer og styregruppe. Vi har således endnu ikke besluttet, hvordan projekterne konkret skal udmøntes i anlægsprojekter endnu. I den proces spiller du en vigtig rolle.
Som projektleder får du derefter en central ledelsesrolle i udførelsen af projekterne, hvor den gode planlægning, interessenthåndtering, risikostyring, rammesætning, facilitering og den gode ledelse af projekterne er centrale punkter for at lykkes. Det er derfor vigtigt, at du kan overskue komplekse processer og situationer, at du kan vurdere og prioritere de næste skridt i projektet og ikke mindst udvise dygtigt projektlederskab med mange bolde i luften.
Kommunikativ og struktureret
Da du får et tværgående samarbejde med både eksterne samarbejdspartnere og medarbejdere på tværs af hele organisationen forventer vi, at du kommunikerer åbent og ærligt, er god at opbygge relationer og baner vejen for at skabe en solid gennemførelse af anlægsopgaverne.
Du drives ved på struktureret vis at få styr på udførelsen af anlægsopgaverne og arbejder selvstændigt, struktureret og ansvarsbevidst med god sans for både overblik og detalje. Du er dedikeret, vedholdende og målrettet i dit arbejde og er opmærksom på, at gode resultater oftest opnås på basis af godt samarbejde.
Vi forventer, at du er uddannet ingeniør eller lignende med minimum 6-10 års erfaring som projektleder, eventuelt også erfaring som byggeleder eller tilsynsførende. Som et led i professionaliseringen af vores projektledelse som fag, er det et krav, at du skal IPMA certificeres.
Derudover har du:
På det mere personlige plan brænder du for dit fag, er kvalitetsbevidst og god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt. Du er udadvendt, engageret og har forståelse for samarbejde både internt og eksternt.
Forsyning Helsingør som arbejdsplads
Vi har et stærkt fagligt miljø med gode kollegaer og spændende opgaver. Forsyning Helsingør har en god kantineordning og en aktiv personaleforening, som afholder forskellige arrangementer for både dig og din familie. Vi lægger vægt på trivsel og alle medarbejdere er omfattet af en sundhedsforsikring. Inden du søger stillingen, kan du eventuelt møde en af dine kommende kollegaer her.
Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og en attraktiv pensionsordning. Du vil med reference til Vandchefen blive en del af Team Vand & Spildevand med 19 medarbejdere. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Vandchef Allan Bruus på telefon 48405117 eller e-mail alb@fh.dk.
Vi forventer, at der løbende vil blive indkaldt til samtaler med tiltrædelse hurtigst muligt.
Om Forsyning Helsingør
Forsyning Helsingør arbejder for et velfungerende og miljøbevidst lokalsamfund. Vi leverer el, vand og varme og sørger for at affald og spildevand kommer godt væk. Virksomheden drives i aktieselskabsform, er 100 pct. ejet af Helsingør Kommune og omsætter for cirka 600 mio. kr. om året. Vi er 210 medarbejdere og er placeret i vores nye driftscenter på Energivej i Helsingør.